tirsdag den 7. april 2015

Solrige påskedage

Så kom forårssolen da så sandelig frem her i påsken og jeg kunne endelig komme i gang med havearbejdet. Fraset en enkelt dag, hvor vi skulle til påskefrokost i weekenden, har vi været ude i haven hver dag. Og hvor har det bare været fantastisk at kunne tage havehandskerne på og gå i krig.
Der er blevet nuslet og puslet til den helt store guldmedalje og vi har suget forårssolen til os.
Et af projekterne har været at grave gemte havefliser frem af græsplænen. Dette var egentligt slet ikke noget jeg ellers ville ha' kastet mig over, men min mor ville gerne gå i gang med det og jeg ville da ikke stoppe hende. Så takket være hende har vi nu fået gravet de ca. 40% af fliserne frem, som ellers var helt groet over med græs. Jeg skriver vi, for jeg hjalp alligevel til da hun først gik i gang, for der er noget meget tilfredstillende i det der fysisk hårde gravearbejde, som man hurtigt kan se gevinsten af. Og man må sige, at det har pyntet på det.
Og ikke nok med det det, men så fik min mr også rettet havestien op, så man nu ikke går direkte ned i en mudderpøl, når man træder ind i haven. Hun kan det der med fliser min mor ;-)


Et af de næste projekter er at der skal males udestue og vinduesrammer og så skal der snart sås sommerblomster. Min haveguru (min mor) har sagt god for at jeg gør det i denne uge, hvor det bliver varmere og alt er da også helt klar til såning.

 Der er ikke noget decideret før billede af fliseprojektet, men man kan alligevel ane havegangen, eller mangel på samme på dette billede.
 Efter projekt fri flisen!

 Højbede og potter er klar til såning
 Mirabelle træet med knopper (der meget snart springer ud)
 Påske!
Der er en der har det for vildt med at løbe op og ned af den "nye" havegang

1 kommentar: