I sidste uge var det dejligt vejr det meste af ugen og derfor også et godt tidspunkt at få købt nogle havemøbler på. Jeg ville ellers gerne have kørt klunser/loppemarkeds stilen og bare købe lidt henad vejen, ting som ikke nødvendigvis passede sammen, men som bare var fint og "koloagtigt".
Men jeg måtte sande at det nok kom til at tage for lang tid og jeg savnede at kunne sidde i haven og ikke mindst sidde i haven med gæster.
Så det blev altså til et havemøbelsæt fra Ikea og det er egentligt meget fint og har ikke kostet en bondegård.
fredag den 22. maj 2015
tirsdag den 5. maj 2015
Ægte kolonister
Vi har forladt stenbroen til fordel for muldjord og græsplæne- ikke for evigt vel at mærke, men ihvertfald for resten af sommeren.
Og hvor er det bare fantastisk! Selv på sådan en regnvejrsaften som idag er det bare så skønt at være her.
Vi var inde i byen idag- skulle til tandlæge og lavede derfor en lille tur ud af det sammen med mormor. Da vi skulle hjem havde jeg ikke det mindste savn efter at komme tilbage til lejligheden, men så bare frem til at komme hjem og drikke kaffe i haven og lytte til fuglene fløjte.
Ahh, hvilken ro!
Der er ellers godt nok brudt en krig ud herhjemme de seneste par dage! En krig, som jeg nok desværre ikke vinder, men man kan vel forsøge.
Krigen udspiller sig mellem mig, snegle og skvalderkål og jeg er sikker på at de to sidstnævnte har rottet sig sammen!
Kom ud i haven igår morges efter at det havde regnet og så at der bare var snegle overalt og de var lystigt igang med at æde sig igennem mine planter- de bæster! Så måtte jeg jo finde "Havebog for begyndere" frem og hans råd var at drysse salt på dem. Jeg er jo generelt glad for dyr og det var lidt svært for mig, men så igen- det var dem eller mine blomster der måtte lade livet. Og det virkede jo fint nok med det der salt, men det resulterede desværre i, at der var slimede sneglelig i hele haven og med en nysgerrig 2-årig der render rundt og piller i alt, var det jo ikke just optimalt.
Så jeg ringede til min haveekspert- min mor. Hun foreslog en beholder med saltvand, hvor man så bare dumper bæsterne ned i. Det var smart og nu har jeg så et syltetøjsglas stående klar fyldt med saltvand og klamme, slimede sneglelig. Og nu er der næsten gået sport i at gå på sneglefangst!
Og så er der skvalderkålen. Jesus!! For nogle dage siden havde jeg fuldstændigt ignoreret alt hvad der hed ukrudt- kunne ikke rigtigt overskue den kamp. Vidste knap nok hvordan den berømte skvalderkål så ud. Men så kom det pludseligt over mig og jeg indledte krigen. Så efter at ha' ligget og rodet rundt på alle fire og pillet jeg ved ikke hvor meget skvalderkål op, ja så tror jeg aldrig at jeg nogensinde glemmer hvordan skvalderkål ser ud. Og der er stadig masser af det tilbage til at minde mig om det, hvis jeg skulle glemme det alligevel...
torsdag den 23. april 2015
Pible, pible, pible...
Der sker ting og sager i haven! Alting pibler frem alle vegne og hver dag kommer der nyt til og hver dag lægger jeg mærke til noget, som der da vidst ikke var der igår. Eller var det... Det er svært at følge med, men hvor er det bare helt fantastisk!
Mirabelle træerne har blomstret og er faktisk allerede ved at afblomstre igen, hvilket er lidt en skam for de er virkeligt smukke, men nu blomstrer æbletræerne så til gengæld snart.
Det er varmt nok til at vi kan overnatte herude nu og det gør det lidt nemmere, at vi ikke skal køre frem og tilbage hver dag, hvilket bliver lidt stressende. Og hårdt, når ens primære transportmiddel er en christianiacykel.
Vi kommer til at bo herude det meste af sommeren, da vi ikke har nogen forpligtelser på Nørrebro, før Vega starter vuggestue i august. Så når nu chancen er der for at kunne være her det meste af sæsonen, så synes jeg det ville være dumt ikke at gribe den. Så bliver det jo spændende om jeg kommer til at savne stenbroen.
Mirabelle træerne har blomstret og er faktisk allerede ved at afblomstre igen, hvilket er lidt en skam for de er virkeligt smukke, men nu blomstrer æbletræerne så til gengæld snart.
Det er varmt nok til at vi kan overnatte herude nu og det gør det lidt nemmere, at vi ikke skal køre frem og tilbage hver dag, hvilket bliver lidt stressende. Og hårdt, når ens primære transportmiddel er en christianiacykel.
Vi kommer til at bo herude det meste af sommeren, da vi ikke har nogen forpligtelser på Nørrebro, før Vega starter vuggestue i august. Så når nu chancen er der for at kunne være her det meste af sæsonen, så synes jeg det ville være dumt ikke at gribe den. Så bliver det jo spændende om jeg kommer til at savne stenbroen.
fredag den 10. april 2015
Afslapning
Det varede dog ikke så længe- der var jo ting der skulle ordnes, men det var fandme dejligt :-)
tirsdag den 7. april 2015
Solrige påskedage
Så kom forårssolen da så sandelig
frem her i påsken og jeg kunne endelig komme i gang med
havearbejdet. Fraset en enkelt dag, hvor vi skulle til påskefrokost
i weekenden, har vi været ude i haven hver dag. Og hvor har det bare
været fantastisk at kunne tage havehandskerne på og gå i krig.
Der er blevet nuslet og puslet til den
helt store guldmedalje og vi har suget forårssolen til os.
Et af projekterne har været at grave
gemte havefliser frem af græsplænen. Dette var egentligt slet ikke
noget jeg ellers ville ha' kastet mig over, men min mor ville gerne
gå i gang med det og jeg ville da ikke stoppe hende. Så takket være
hende har vi nu fået gravet de ca. 40% af fliserne frem, som ellers
var helt groet over med græs. Jeg skriver vi, for jeg hjalp
alligevel til da hun først gik i gang, for der er noget meget
tilfredstillende i det der fysisk hårde gravearbejde, som man
hurtigt kan se gevinsten af. Og man må sige, at det har pyntet på
det.
Og ikke nok med det det, men så fik
min mr også rettet havestien op, så man nu ikke går direkte ned i
en mudderpøl, når man træder ind i haven. Hun kan det der med
fliser min mor ;-)
Et af de næste projekter er at der
skal males udestue og vinduesrammer og så skal der snart sås
sommerblomster. Min haveguru (min mor) har sagt god for at jeg gør
det i denne uge, hvor det bliver varmere og alt er da også helt klar
til såning.
Efter projekt fri flisen!
Højbede og potter er klar til såning
Mirabelle træet med knopper (der meget snart springer ud)
Påske!
Der er en der har det for vildt med at løbe op og ned af den "nye" havegang
onsdag den 1. april 2015
Mit fine lille hus
Solsikker der står til forspiring hjemme i vindueskarmen :-)
Mormor er kommet på besøg
Baghaven
Forhaven
Mormor er kommet på besøg
Baghaven
Forhaven
Så blev jeg haveejer
I lørdags skrev jeg papirerne under,
så nu er huset officielt mit :-)
Det havde jeg glædet mig til i lang
tid. Eller det vil sige, det var jo egentligt ikke særligt lang tid,
men det føltes bare sådan. Det var fedt at få det endeligt på
plads, for man ved jo også godt, at indtil der er skrevet under, kan
alt jo nærmest ske. Og så var det bare super fedt at se huset og
haven igen, havde kun været deroppe én gang og havde heller slet
ikke været inde i huset.
Men det så fint ud det hele og der var
heller ingen ubehagelige overraskelser.
På trods af at der de seneste dage
ikke har været meget forår i luften, har vi alligevel været derude
og jeg har efterhånden fået ordnet en del inde i huset. Ryddet op,
smidt ud, gjort rent osv. Så nu begynder det så småt at føles som
vores sted. Der har selvfølgelig været vildt koldt, men jeg har
bare fyret godt op for elradiatorerne og heldigvis er huset jo ikke
så stort, så der bliver hurtigt varmt, men jeg skal da nok få en
tårnhøj elregning alligevel.
Det kribler efterhånden i fingrene for
at komme ud og få gravet lidt i jorden og beskære nogle planter og
hvad man nu ellers gør i en have (rent gætværk, jeg har jo aldrig
prøvet det før!), men vejret har jo mildt sagt ikke ligefrem
indbudt til det. Men det bliver forhåbentligt lidt bedre her i
påsken og så kan det være at man kan komme lidt i gang. Lige nu er
der jo stadig meget vinteragtigt derude, men for mig at se, er det jo
det helt perfekte tidspunkt at overtage det på, for så kan man
rigtigt se hvordan haven vokser til og bliver mere og mere grøn og
frodig. Det bliver skønt at se det hele vokse frem!
Jeg er allerede helt vild med det her
kololife!
Og bare rolig, bloggen forbliver ikke
helt sort/hvid, men skal nok blive lidt mere farvestålende i takt
med at der sker noget i haven ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)












