onsdag den 20. april 2016

Nye planter og lidt stemningsbilleder ;-)

Var ude på Aldershvile Planteskole v. Bagsværd Sø den anden dag og det var da godt nok vanvittigt svært, at undlade at købe sig fuldstændig fattig! De havde så mange fine blomster og et kæmpe udvalg af stauder for ikke at tale om div. frø. Det er en helt ny verden der åbner sig, for en novice som mig og min have (og min pengepung) er jo alt for lille til alt det jeg gerne ville købe ;-)
Sidste år var min første sæson, så der købte jeg faktisk ikke meget andet end sommerblomster. Jeg skulle jo først lige se hvad der kom op af jorden, før jeg skulle begynde at plante og så. Det eneste jeg vidst såede i mit staudebed var lupiner, som jeg elsker, men de kom aldrig op. 

Så fik jeg købt og plantet en lupin. Er meget spændt! Har også fået plantet nogle pæoner, som jeg har arvet fra min mor's gamle have. Håber de overlever flytningen. 

Projekt havegang: jeg synes der manglede lidt fint bunddække ude i siderne, så det fik jeg også købt.



Ville gerne have købt meget mere af denne fine bunddække, gummipude hedder den, men de kostede 50 kr pr. potte, så den kvikke læser kan jo hurtigt regne ud, at det blev 200 kr for de 4 potter. Ja, så er det da også købt og betalt. Men jeg kunne altså ikke la' være selvom, jeg egentligt synes det er alt for dyrt.


Har allerede købt ranunkel løg, men det varer jo laaaang tid, før de blomstrer og kunne altså ikke stå for disse. Synes de er så smukke!



Og så er der jo sket meget i huset siden jeg overtog sidste år, men jeg har vidst ikke fået lagt så mange billeder op, så her kommer lige lidt.
Vega havde første dag i børnehave idag, så hun ligger putteklar i sin nye seng, som hun er meget glad for. 


Stue og soveværelse i ét ;-)

Der er nok at gå igang med, når Vega sover.







2 kommentarer:

  1. Det kan være så svært at styre sig når man kommer ind på nogle lækre planteskoler eller andre steder hvor man nærmest bliver overfaldet af planter :o)
    Jeg kan varm anbefale dig at tage på plantemarkeder, der kan du få super flotte planter til den halve pris. Der er en liste med datoer ende på Haveselskabets hjemmeside.
    Jeg elsker også Ranunkler og kan slet ikke styre mig når jeg ser dem.
    Dit hus det er bare så fint :o)
    Hilsner fra Linda

    SvarSlet
  2. Tak for din hilsen, Linda! Det med plantemarkeder, det lyder som en god idé- det må jeg lige tjekke ud. Tak! Og nu har jeg fået lagt ranukel løg i jorden, så er spændt på om der kommer noget ;-)
    /Mie

    SvarSlet