Sommer og sol- og gæs...

Så er en fantastisk forlænget weekend ved at gå på hæld og imorgen vender vi næsen mod stenbroen- dog kun for et par dage.
Det er jo slet ikke til at få armene ned over hvor lækkert det har været! Vi sprang lige let og elegant hen over foråret og gik direkte til sommeren. Så de sidste par dage har selvfølgelig stået på grillmad, kolde øl, vandpjaskeri for ungernes vedkommende og masser af hygge og havearbejde ;-)
Ungerne leger sammen på kryds og tværs, så det ene sted og så det andet sted og det er bare så fedt, at de hygger sig så meget og dejligt at man kan få lavet lidt konstruktivt. Hvis det bare er Vega og jeg der nulrer rundt i haven, så er det virkelig ikke meget jeg kan få lavet. Hun vil meget gerne hjælpe til med ALT og det er da også meget hyggeligt, nogen gange, men det gør det altså noget omstændigt og stiller store krav til min tålmodighed ;-) Så jeg nyder vidst ligeså meget som Vega, at der er andre børn hun kan lege og hygge sig med. Og jeg fik mig ovenikøbet en løbetur rundt om mosen den anden dag, da Vega var hos hendes fætre og lege. Virkelig dejligt og tiltrængt- og så er det bare så fantastisk at løbe herude, sammenlignet med inde i byen.
Jeg er blevet færdig med mine højbede, der er sat sneglehegn på og der er sået både blomster, krydderurter, grøntsager og ærter. Så nu er det bare og vente. Og vente... Er meget spændt på hvad der kommer op.
Min mor har haft en masse planter med oppe fra hendes gamle nyttehave, som hun nu har solgt og dem fik hun plantet de sidste af i weekenden, rundt omkring hvor der nu var plads. Og jeg fik plantet den sidste pæon, som jeg have købt og ikke kunne finde plads til noget sted. Det gik så udover en buskbom, som helt umotiveret stod midt i staudebedet. Den måtte altså lade livet, så jeg kunne få plads til min pæon. Og så fik jeg også lige sået lidt lupin frø rundt om.
Idag cyklede vi ud til Silvan i Ballerup for at hente jord til det sidste store bed til køkkenhaven, så jeg kunne få det ordnet her på min sidste fridag. På vejen tilbage cyklede vi langs mosen, så vi kunne komme ned og se fårene, som går i en indhegning dernede og det vakte selvfølgelig stor begejstring. Ikke bare hos Vega, men også hos et bymenneske som mig. Men så gik det jo hverken værre eller bedre end, at vi selvfølgelig også mødte gæssene- med deres gæslinger. Og jeg er altså ikke bange for særligt mange dyr (synes jeg ikke selv ihvertfald), men jeg er altså vildt bange for gæs og svaner når de har unger, vel at mærke. De er sindsyge, de hvæser og løber efter en og ja, jeg har altså engang set en løber blive overfaldet af en gås, så det er ikke noget at grine af. Og de her gæs var altså ikke anderledes og de kom fra alle sider (næsten) og vi måtte løbe for livet. Vi var nemlig, dumt nok, stået af christiania cyklen og den vejede jo et halv ton med 260 liter jord i, så jeg var da lige ved at løbe fra den faktisk. Og Vega begyndte selvfølgelig at græde fordi hun så sin mor på vej til at gå helt i panik. Men vi undslap med livet i behold og nu tror jeg bare, at jeg holder mig fra den mose, indtil de gæslinger er blevet store. Det er måske meget godt, at vi skal tilbage til byen imorgen alligevel...

Fra d. 22. april, hvor vi sad og nød solen og en øl. Men med overtøj på...